Skal vi tage en kop te?

Og hvor vigtig er for resten din mission?

Drinks er den nye oplukker for dialog på to politikeres Facebook, makrelmaddernes tid kan være omme. 

I radikale lader Sofie op i en hurtig pink tepause – øllet kommer først med foråret og glæden – mens hos Mette F er det nu med fokus på L for lange møder og genopLivning, foråret sikret, dernæst ØL. 

Det her ligner nærmest en fælles social media indsats for to partier😀. 

Her ser vi, hvor stor betydning vælgeres identifikation med politikere betyder. 

Man kan lave meget strategisk arbejde på Facebook, som tillader planlagte opslag. 

Lær, hvordan du planlægger en strategisk Facebook kalender, tlf. 61701864.

Tekstforfatning

Er du klar til større gennemslagskraft?

Tekster for topledere og virksomheder – bliv hørt med Hafpress

Der er mange veje til at blive hørt. Dine ord skal ramme de rigtige modtagere med relevant indhold og målrettet effekt. Du skal fremstå autentisk og tillidsfuld.

Som professionel tekstsnedker har jeg de rette værktøjer til at hjælpe dig. Jeg former, forandrer og finpudser dine budskaber. Du bliver hørt, og der blir handlet på dine budskaber.

I værktøjskassen benytter jeg især faget Retorik. Retorik er strategisk formidling med det formål at påvirke sine modtagere til at handle, føle eller gøre noget bestemt. Det er også et ædelt håndværk med en over 2500 år gammel historie. Værktøjerne er tidløse klassiske – og de virker!

Oplev positiv respons fra din omverden gennem:

Strategisk tilretning og tekstcoaching

Nyhedsbreve med troværdighed

Ghostwriting

Kvalitetssikring

Case: – >Ghostwriting, kvalitetssikring
Kunde fik positiv opbakning fra 500 medarbejdere til nedskæringer i medarbejderstaben samt omtale til flere tusinde i interessent- og kundekredsen via autentisk formidling i personlige nyhedsbreve fra toplederen (2018-20).

Case:->Ghostwriting på personligt brev til interessenter. Bestyrelse fik brandslukket alvorlig overskrift i formiddagsavis og lokalt.

Case: ->Teksttilretning, kvalitetssikring
Kunde fik en kronik i landsdækkende avis, som handlede om et emne fra virksomhedens arbejde.

Er du klar til større gennemslagskraft?

Du er leder på topniveau eller i din egen virksomhed – du har brug for, at dine budskaber står klart i taler, præsentationer og nyhedsbreve. Du vil gerne have professionel assistance til dine præsentationer over for bestyrelsen. Du har klare budskaber og vil fx også gerne lave en pressemeddelelse. Lynhurtig hjælp i form af coaching og tekstbistand ydes – intet er for småt eller for stort. Tag kontakt +45 61701864.

Lederens budskaber får større gennemslagskraft

  • Lynhurtig tilretning af tekst på ledelsesniveau
  • Tekster tilrettet med overblik og strategi
  • Til intern og ekstern brug

Jeg skriver korrekt, klart og kreativt. Min opgave er hurtigt at gennemskue lederens problemstilling og formulere budskabet strategisk og konkret, så det når korrekt ud til modtageren på bedst mulig måde.

Teksttilretning og Ghostwriting

Du sender dit udkast til en tekst til mig. Du uddyber, hvad der er dit formål med teksten. Jeg spørger herefter ind til baggrunden for teksten. Det gør jeg for at sikre, at budskabet når ud til modtageren uden at skabe unødvendige misforståelser. Du modtager endelig en forbedret version. Du har måske rettelser til teksten, som du sender retur en gang mere. Herefter læser jeg teksten igen og kommer med endelige bud. Så er teksten klar!

Når nyheden/brevet er sendt ud: Måske modtager du svar fra læser med ros, ris eller ønsker. Du vender det med mig, og der formuleres et fornuftig svar til modtageren. Evt. konflikter daler som regel.

Nyhedsbrev til dine kunder eller medarbejdere – to muligheder

Toptekster hjælper ledere med at skrive nyhedsbreve, der er vedkommende for modtageren og dermed styrker lederens positive omdømme.

Der er to måder at samarbejde:

Nyhedsbrev med lederbudskaber 1 A-4 side:

Enten holder vi et møde, jeg skriver en tekst, sender den retur, du retter den til, det vil typisk koste fra 5.000 kr. inkl. 2. korrektur.

Du kan også vælge den anden model, hvor du laver et oplæg, som jeg retter til. Det vil typisk koste fra 4.000 kr. inkl. 2. korrektur.

Timepriser efter aftale.

Læs også om Nyhedsbreve fra virksomheden

Pressekontakt
Jeg kontakter pressen og hjælper dine nyheder på vej i medierne.

Du beskriver, hvad du ønsker at opnå med en kontakt til pressen. Lederportræt i en avis? Omtale af din virksomhed eller din ledelsesmetode er eksempler. Bliv hørt for det gode i pressen – du får effektiv sparring på sidelinjen, skriftligt, telefonisk, eller begge dele. Priser efter aftale og omfang.

Om mig

Jeg har et professionelt budskabssnedkeri fyldt med værktøjer, der virker på den lange bane. Jeg har mange års erfaring med tekster på strategisk niveau. Jeg arbejder med høj etik, troværdighed og formidler dine budskaber med empati, så både du som afsender og samtidig modtagere af din tekst føler sig hørt. Empatisk ledelsesstil skaber troværdighed og samhørighed i organisationen, der breder sig som ringe i vandet. Referencer deles kun efter aftale med nuværende kunder. Spørg gerne!

Autentisk formidling

Jeg brænder for at udvikle tekster, der forbedrer relationer mellem mennesker i arbejdslivet. Tekster med flertydige problemstillinger har lettere ved at dukke op i pressens nyhedsfeed. Lad din formidling af din ledelsestil blive til de gode og positive historier, man også læser om i pressen.

Tag kontakt

Mette H. Kirkegaard, tekstsnedker og budskabskonsulent

Mb. +45 61701864

Hvordan man træder tilbage med værdighed og ære

John McCains koncessionstale til Obama, 2008, kan inspirere store ledere lige nu til at se forskellen mellem autentisk og empatisk ledelse og fatal og stædig ledelsesadfærd, når de skal træde tilbage fra en topposition. Vi ser nu, hvordan præsident Trump i ugen, der gak, efter valgets første prognose og frem til et næsten endeligt valgresultat har forsøgt at skabe et ikke-demokratisk drama med retssager og ikke anerkender modstanderen Joe Bidens pt. stemmeoptalte valgsucces.

Oversættelsen af talen kan du læse længere nede, en hurtig, råskitse.

Effekterne af en værdig afskedigelsestale er store.

McCain indleder med at hylde og rose sin sejrsherre. Senator John McCain maner til besindighed, da hans valgkreds buher i salen. Men McCain fortsætter. McCain kender sin amerikanske historie om de farvede amerikaneres undertrykkelse, tager afstand til denne mørke periode i USA´s historie. Han udtrykker denne viden med dyb forståelse for, at der for første gang i den amerikanske historie er stemt på en afroamerikansk mand, og denne mand har vundet, hvilket er en hyldest til vælgerne. Der skrives historie. Han understreger også, at der er enighed om denne historie.

Årsagen til valget forklarer han også med, at flere er gået til stemmeurnerne, folk, som aldrig før troede, at deres stemme måske påvirkede det amerikanske valg.

Senator Obama har opnået en stor ting for sig selv og for sit land. Jeg hylder ham for det og giver ham min oprigtige medfølelse, da hans elskede bedstemor ikke nåede at leve nu til at opleve denne dag oprinde.

– John McCain – 2008

Endda Obamas bedstemor får en tanke med på vejen, medfølelsen med, at denne ikke selv får oplevet sit barnebarns succes.

Efter at have hyldet Obama-fløjen, tager han fat på at hylde sin egen kreds af hjælpere, særligt understreges familien for at have betalt en højere pris for denne valgperiode end han selv.

Endeligt understreger han, at han vil hjælpe, hvor han kan og tilbyder dermed at se valget som en fælles firårig periode, som alle går ind i sammen.

Skylden for, at han ikke vandt, ender han med alene at tage på sine egen skuldre. Ene og alene er det hans ansvar. Dermed fritager han alle for sit nederlag. Denne strategi fritager Amerika for at lide tabsfølelse – alle er på vej sammen mod den nye leder Obama og hans strategi – hvad den vej end måtte vise, forventer han at alle ser fremtiden som endnu lysere og bedre for det amerikanske folk. Altså han tager endnu engang afstand fra den fortid, som formentlig har givet Obama mange stemmer.

Hvorfor er McCains tale så stærk i denne slutning? Fordi han anerkender den sejrendes evner og fortidens dybde og mørke for et overset folk, og han dermed selv viser, at hans politiske linje vil kunne medtage dette folk i en senere valgperiode.

Stærke ledere anerkender hinanden og tager ved lære.
Sometimes you win, sometimes you learn.

Mette Hafstrøm Kirkegaard, retorik, cand. mag. strategisk retorik.

Læs talen oversat her:

“Mine venner, vi er nået til enden på ​​en lang rejse. Det amerikanske folk har talt, og de har talt klart. For lidt siden havde jeg den ære at ringe til senator Barack Obama – for at lykønske ham med at være valgt til næste præsident for det land, som vi begge elsker.

I en så lang og vanskelig konkurrence, som denne kampagne har været, påbyder hans succes alene min respekt for hans evner og udholdenhed.

Han formåede at bringe håbet frem hos så mange millioner amerikanere, som en gang fejlagtigt havde troet, at de havde så lidt at sige eller så ringe indflydelse på valget af en amerikansk præsident – det er noget, jeg beundrer dybt og hylder ham for at opnå.

Dette er et historisk valg, og jeg anerkender den særlige betydning, det har for afroamerikanere og for den særlige stolthed, som er deres denne aften.

Jeg har altid troet, at Amerika tilbyder muligheder for alle, som har evnen og viljen til at gribe den. Senator Obama mener det samme. Men vi erkender begge, at skønt vi er kommet langt væk fra de gamle uretfærdigheder, der engang farvede vores lands omdømme og nægtede nogle amerikanere til fulde at blive velsignet med et amerikansk statsborgerskab, så har mindet om fortiden stadig haft magt til at såre.

For et århundrede siden blev præsident Theodore Roosevelts opfordring fra Booker T. Washington til at besøge ham – for at spise middag i Det Hvide Hus – betragtet som en voldshandling mange steder. Amerika i dag er en verden væk fra den tids grusomme og stolte afsky. Der er intet bedre bevis for dette end valget af en afroamerikaner til præsidentskabet for De Forenede Stater. Lad der for enhver amerikaner nu ikke være en grund til ikke at værne om deres statsborgerskab i denne, den største nation på jorden.

Senator Obama har opnået en stor ting for sig selv og for sit land. Jeg hylder ham for det og giver ham min oprigtige medfølelse, da hans elskede bedstemor ikke nåede at leve nu til at opleve denne dag oprinde – skønt vores tro forsikrer os om, at hun er i ro i nærværelse af sin Skaber og så meget stolt af den gode mand, hun hjalp med at rejse.

Senator Obama og jeg har argumenteret for vores forskelle, og han har sejret. Der er uden tvivl mange af disse forskelle tilbage. Det er vanskelige tider for vores land, og jeg lover ham i aften at gøre alt, hvad jeg kan, for at hjælpe ham med at lede os gennem de mange udfordringer, vi står over for.

Jeg opfordrer alle amerikanere, der støttede mig, til ikke kun at lykønske ham, men også tilbyde vores næste præsident vores velvilje og gøre en alvorlig indsats for at finde måder at være sammen om at finde de nødvendige kompromiser, at bygge bro over vores uoverensstemmelser og hjælpe med at genoprette vores velstand, forsvare vores sikkerhed i en farlig verden og efterlade vores børn og børnebørn til et stærkere, bedre land, end vi arvede.

Uanset vores forskelle er vi amerikanere. Og tro mig, når jeg siger, at ingen forening nogensinde har betydet mere for mig end det.

Det er naturligt i aften at føle skuffelse, men i morgen må vi bevæge os ud over det og arbejde sammen for at få vores land i bevægelse igen. Vi kæmpede – vi kæmpede så hårdt, som vi kunne.

Og selvom vi kom under grænsen, er fiaskoen min, ikke din.

Jeg er så dybt taknemmelig for jer alle for den store ære for jeres støtte og for alt, hvad I har gjort for mig. Jeg ville ønske, at resultatet havde været anderledes, mine venner. Vejen var fra starten en vanskelig vej. Men din støtte og dit venskab vaklede aldrig. Jeg kan ikke i tilstrækkelig grad udtrykke, hvor dyb en gæld jeg står i til dig.

Jeg er især taknemmelig for min kone, Cindy, mine børn, min kære mor og hele min familie og de mange gamle og kære venner, der har stået ved min side gennem de mange op- og nedture i denne lange kampagne. Jeg har altid været en heldig mand med den kærlighed og opmuntring, I har givet mig.

Som I ved, er kampagner ofte sværere for en kandidats familie end for kandidaten, og det har været sandt i denne kampagne. Alt, hvad jeg kan tilbyde i erstatning, er min kærlighed og taknemmelighed og løftet om mere fredelige år fremover.

Jeg er selvfølgelig også meget taknemmelig over for guvernør Sarah Palin, som har ført en af ​​de bedste kampagner, jeg nogensinde har set, og vist en imponerende ny stemme i vores parti til at styrke reformer og de principper, der altid har været vores største styrke. Hendes mand, Todd, og deres fem smukke børn, med deres utrættelige dedikation til vores sag og det mod og den nåde, de viste i en hård præsidentkampagne. Vi kan se frem til med stor interesse for hendes fremtidige tjeneste for Alaska, det republikanske parti og vores land.

Til alle mine kampagnekammerater, fra Rick Davis og Steve Schmidt og Mark Salter, til enhver sidste frivillig, der kæmpede så hårdt og tappert hver måned for måned, nogle gange forekom I at stå med den mest udfordrede kampagne i moderne tid – mange tak. Et tabt valg vil aldrig betyde mere for mig end privilegiet ved jeres tro og venskab.

Jeg ved ikke, hvad mere vi kunne have gjort for at prøve at vinde dette valg. Jeg overlader det til andre at bestemme. Hver kandidat laver fejl, og jeg er sikker på, at jeg har taget min andel af dem. Men jeg vil ikke bruge et øjeblik af fremtiden på at fortryde, hvad der kunne have været gjort.

Denne kampagne var og vil forblive den store ære i mit liv. Og mit hjerte er fyldt med intet andet end taknemmelighed for oplevelsen og til det amerikanske folk for at have givet mig en retfærdig høring, før vi beslutter, at senator Obama og min gamle ven, senator Joe Biden, skal have æren af ​​at lede os til de næste fire år.

Jeg ville ikke være en amerikaner, der var navnet værd, hvis jeg fortryder den skæbne, der har givet mig det ekstraordinære privilegium at tjene dette land i et halvt århundrede. I dag var jeg kandidat til det højeste kontor i det land, jeg elsker så meget. Og i aften forbliver jeg hendes tjener. Det er nok velsignelse for alle, og jeg takker indbyggerne i Arizona for det.

I aften – i aften mere end nogen aften har jeg intet andet end kærlighed til dette land og til alle dets borgere, uanset om de støttede mig eller senator Obama, jeg ønsker god fart på til den mand, der var min tidligere modstander og vil være min formand.

Og jeg opfordrer alle amerikanere, som jeg ofte har gjort i denne kampagne, til ikke at fortvivle over vores nuværende vanskeligheder, men altid tro på, at Amerikas løfte og storhed ikke er uundgåeligt her.

Amerikanere holder aldrig op. Vi overgiver os aldrig. Vi glemmer aldrig historien. Vi laver historie. Tak, og Gud velsigne dig, og Gud velsigne Amerika.

Demokratiet er i fare, når det eftertragtes mindst i politisk midte

Samarbejde mellem yderpartier fra forskellige fløje – ville måske sikre demokratiet bedst, set i lyset af nye data fra New York Times 23. maj. Demokratiet er i hvert fald fare, når det eftertragtes mindst i politisk midte.

David Adler, New York Times: “Min research hælder til, at over hele Europa og Nordamerika er centrister dem, der mindst støtter demokratiet, de mindst committede til dets institutioner og dem, der mest støtter autoritarismen”.

Mit kandidatspeciale handler om gode vaner i den offentlige debat. Den demokratiske debat interesserer mig derfor en del. Tre artikler har fanget mit fokus hen over weekenden: en debattør i Berlingske, som refererer til et indlæg af David Adler i New York Times, og endelig et interview med politisk professor på Princeton, Jan Werner Müller i Politiken.

Jan Werner-Müller er mest kendt for sin bog om populisme – “Hvad er populisme?” (2016), skrevet i tiden omkring valget af Trump til amerikansk præsident. Nu er professoren også aktuel med en ny bog “Kampen for demokratiet” (2018). I Politiken interviewet ser han en demokratifare ved, når de klassiske borgerlige partier går i samarbejdet med højrenationalister, altimens socialdemokraterne og venstrefløjen ser apatisk til.

“Hvis spørgsmålet er, under hvilke omstændigheder disse bevægelser kommer til magten og gør skade på vores demokratiske institutioner, så er det, når etablerede konservative kræfter fra det traditionelle centrum-højre er villige til at arbejde sammen med dem”, siger Werner Müller til Politiken.

Politiken: Og socialdemokraterne ser passivt til?

Werner Müller: “De gamle socialdemokratier og den øvrige venstrefløj har i flere år, i hvert fald indadtil, lænet sig op ad en analyse, der er helt forfejlet. Man har set på højrepopulismens vælgermæssige succes og konkluderet, at det viser, at arbejdere hader udlændinge. Det er derfor, de svigter os, det er sådan, det er, og det kan man ikke lave om på. Helt forkert”, siger Jan-Werner Müller.

Demokratiet er truet. Vi skal være bange for politiske ekstremfløje. Det er den udtalte opfattelse. Den politiske researcher, David Adler, har imidlertid opdaget noget nyt, som han beskriver i New York Times 23. maj 2018 for “centrister er de mest fjendtlige over for demokrati, ikke ekstremister”.

David Adler undersøgte de nyeste data fra World Values Survey (2010 til 2014) og European Values Survey (2008), to af de mest omfattende studier af offentlig me ningsdannelse fra over 100 lande.

https://twitter.com/davidrkadler/status/999387859126800384?

Han finder, at især britiske centrumvælgere er de mindst demokratiinteressede. Desuden ser han, at landet meget vel kan ende som i Italien, som vi netop ifølge Adler “har været vidne til en tekstbogs-case på autoritær centrisme, idet pro-etablissementets præsident blokerede dannelsen af en anti-etablissements regering”.

”Centrister mest fjendtlige over for demokrati, ikke ekstremister”. – David Adler, New York Times, 23. maj 2018

Ovre på Berlingske har man diskuteret Adlers indlæg i den demokratiske debat. Søren Hviid Pedersen er højskolelærer ved Rønshoved, cand. scient. pol. og ph. d.

Ifølge Pedersen siger David Adlers analyse af de omfattende data som sagt, at det er centrumpartierne, der er de mest antidemokratiske og mest autoritetssøgende. Det får Pedersen til at sige, at “Vitaliseringen af de europæiske demokratier, således at man kan videreføre demokratier langt ind i det 21. århundrede, går gennem en styrkelse af de politiske yderfløje, ikke gennem styrkelse af den politiske midte. Vi skal derfor glædes over, når det lykkes ikke-mainstream partier og koalitioner at vinde magten, for disse er i sandhed Europas demokratiske håb”.

Prøv for overvejelsens skyld at holde Søren Hviid Pedersens konklusion om, at Europas demokratiske håb findes på yderfløjene op mod Müllers frygtscenarie ved, hvis de klassiske borgerlige partier samarbejder med ekstrem-højrepartier. Kan det betyde, at såfremt et ekstremparti er så drevet af ønsket om at komme ind i varmen, at det giver køb på sin demokratiske art og bøjer af på demokratiske visioner (?) – idet den autoritære centrisme ikke deler dem. Tag nu fx Italien-eksemplet ifølge Adler.

Werner Müller har peget på en demokratifare ved samarbejde mellem klassiske borgerlige og yderste højre.

Hvis Adlers analyse imidlertid holder, så koster det på den demokratiske konto for både venstre og højreekstremister, som vil søge magten med midterpartierne.

Adlers indlæg er et godt startskud til en overvejelse om, hvem politikerne bør samarbejde med for at sikre demokratiet fremadrettet. Vil man redde demokratiet, må ekstrempartierne måske samarbejde med hinanden, mod egne vælgeres ønske. Det ville ikke blive uden tab af visioner. Det ville måske betyde, at man måtte ende med at redefinere demokratiet. For 2500 år siden havde man det direkte demokrati, hvor både rig og fattig mødtes og stemte om politiske spørgsmål. Det var ikke et velfærdsdemokrati, som Kleistenes fik gennemført med eget folkestyre i Athen. De fattige (bortset fra slaver og kvinder) fik kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, når de skulle deltage i afstemninger. Men heller ikke mere, det var kun det politiske, militære og lovmæssige demokrati, det drejede sig om. Måske ender vi, hvor vi startede, hvis demokratiet skal bestå. Det er en skør verden, vi lever i. Følg David Adlers twitter debat.