I dag lyttede jeg så til Mette Frederiksens podcast, som medierne har debatteret. Som en østerbroborger, der søger lidt mere dybde, var jeg muligvis i målgruppen, som ikke næres af makrelmadder alene. Journalisten har i dag en artikel om netop dette, at man har søgt at nå nye målgrupper med den nye podcast: https://lnkd.in/eTQM52B5
Målgrupper, som gerne vil have lidt mere refleksion. Men kom den så?
Bevares, det var hyggeligt at lytte med, jeg nåede at få ordnet køkkenet imens. Så blev det da gjort inden weekenden. Men omend podcasten er hyggelig, så er den ikke en af den slags, jeg vil sætte på replay, den minder mig ikke om fx Frirummets spændende debatkoncept, hvor tvivlen virkelig kommer frem imellem to uenige politikere, som nærmer sig hinanden i en anden måde at samtale på med tvivlen i fokus.
Men hensigten var nok heller ikke, at to uenige skulle mødes i uenighed, men to der bare skulle samtale.
Tvivl har det bare med at fungere omkring uenige veje at håndtere en tanke eller sag.
Podcasten kom i stedet til at sværme lidt under og på overfladerne med ord og bare ord. Til en start takker både Mette F og chefredaktør Rune Lykkeberg fra Information, et par gange for at være med, hvilket er rent ud sagt spildtid for lytteren. Der er også noget underligt noget omkring magtfordelingen, da Rune har så meget at sige, og ja, Mette styrer ikke podcasten særlig overbevisende. Det gør, at podcasten netop giver statsministeren en rolle som en medvirkende, og det har måske også været hensigten at underspille Mettes egentlige magt. Indimellem kunne man dog ikke undgå at fornemme, at Mette Frederiksen måtte overbevise Rune Lykkeberg om, at han gerne skulle mene det samme som statsministeren, fordi nogle meninger er mere positive.
Nu kunne andre undskylde en lidt skæv podcast med, at det var deres første podcast, men det giver egentlig slet ikke mening, når Mette Frederiksen har et kæmpe budget af erfarne formidlere til at hjælpe sig.
Faren ved at lade statsministeren spille elev i første podcastklasse er, at mediet ikke efterlader noget af den dybde, som man ønskede, fordi formatet ikke styres af en rutineret samtaler, som til gengæld er en rutineret leder.
Selv de mange skoleelever, jeg har overværet deltage i samtaler i Frirummets debatkoncept har været bedre til at opsætte dilemmaer og give tvivlen et relevant budskab.
Forslag til forbedring vil være, at Mette Frederiksen faktisk har nogle punkter at holde sig til omkring tvivlen. Ifølge Journalisten er hun uden manuskript. Det skal man være meget rutineret for at kunne på et område, man ikke behersker.
Jyllandspostens anmelder giver kun to stjerner. #podcast
Bliv hørt! - med Hafpress 