Byen larmer. Landet larmer. Der er aldrig mange stille øjeblikke efter genoplukningen, sådan kommer det måske til at gå. Byen København var en periode for snart to år siden musestille, så fuglene kvidrede så mange. Fuglelandet vendte hjem igen. Der var store træf med gæs i Fælledparken. Jeg kaldte det debatter om fremtiden for andeby. 

Og så under nedlukningen blev regeringen enige om at sætte håndværkerne i sving. Det er godt, der sker noget. Men sikke en larm nogle steder. Handling har ofte været Vestens måde at løse problemer på, mens Østen og inderne sætter sig i Zen og mediterer på tomhed. For tomhed er alt andet end tom. Og stilhed er også en mulighed for vækst. 

Jeg har nogle dage, hvor jeg bruger stilheden – det er lidt før storm. I weekenden kører jeg til Jylland fra Haderslev til Aalborg og ender måske i Bandholm på Lolland en uge senere. Der bliver sikkert store lydlige forskelle i forskellige områder, jeg krydser. 

Det minder mig om en nu afdød kollega, Knud Rishøjgaard, jeg hjalp med PR og denne video. Han skrev bogen ”Lyt til stilheden”, hvor han diskuterede fænomenet støj. Støj er ikke bare lyd. Noget lyd kan vi lide, andet lyd, fx af motorvejen, det bryder vi os ofte ikke om.  Vesterhavet kan støje ligeså meget som Ring 4. https://lnkd.in/dyA3fbP

Så lyd og opfattelsen af støj og mental stilhed er begreber, der hænger sammen.

Jeg mødte engang en kvinde i USA i Californien. Hun boede i et villaområde, væk fra motorvejen omgivet af velhavende mennesker,  forklarede hun. Imens boede jeg på et bed and breakfast hos en naturaktivist, som hed Hope, hun havde lånt vennens hus til airbnb – der var en dejlig have og masser af kunst. Den seng, jeg sov i var udskåret med løvelignende håndtag og fødder. Den var helt unik. Kunstneren selv ville ikke have sin kunst frem, hvorfor vides ikke. Men når han ikke var her, så udstillede hun hans værker. Badeværelset var fuld af den smukkeste blå mosaik. Men… der var et men… mente min nye bekendte ovre fra den anden side af villavejene. For … gennem træerne kunne man høre en susen – det var fra motorvejen. Det var den lille forskel.

Men forskellen var måske det, der gjorde den ene kvinde var aktivist i grupper, der kæmpede for klimaet og den anden livsnyder af god vin, dans og sociale cirkler, hvem ved. 

Det er godt, der tænkes over støj og klima fra hver sin side af villavejene. Men stilhed i sig selv er dog noget, vi selv kan påvirke. Når vi fokuserer på støj, så får vi mere ubehag. Ved at fokusere på de positive lyde, dem, vi kan lide, så kan vi få en bedre dag. 

I stilheden ligger muligheden for at skabe et nyt fokus.  #stilhed#zen#tekstforfatter#lyd#pr#video