Biden tog stemmerne, Trump tabte – med sin besværlige kommunikationsform med de korte tweets, som nok virkede til hans vælgere, men ikke til resten af verden og især medierne, som fik det sidste ord.

I længden blev det for meget for de fleste. Selvom Trump havde mange trofaste støtter, som bakkede op, så var det PÅ TRODS af Trumps personlighed ikke på grund af, at man fortsat har bakket ham op – for han bærer rundt på betydelige svagheder, som det blev nævnt i Mennesker og Medier i P1 kl. 13 i dag 8. Nov.

Men i politik er der dumhed på begge fløje, sådan som det ser ud udefra. At sidde fra Danmark og vurdere det er risky. Først når man har været tæt på begge vælgergrupper i deres egen stat og ståsted, forstår man formentlig deres bevæggrunde.

I 2016 var jeg i USA, i Montana og Austin (foto fra Texas Uniersitet) lige før valget, og fik indblik i Hillary- og Trumpvælgere.

Trump blev en ny stemme for alle dem, der følte sig overset i elite-middelklassens valg. Sociologen Arlie Hochschild beskriver (2016 Strangers in Their Own Land) de forskellige mennesker, som stemte på Trump for fire år siden og stadig formentlig bakker ham op. 

I forbindelse med mit retorikspeciale læste jeg hendes bog, idet hun boede fem år i en af sydstaterne og afdækkede Trumps vælgere. 

Flere følte sig overset i jobkøen, fx en sælger, som efter 30 år mister sit job og må nu i stedet se sig forbigået i jobkøen af LGBT, afroamerikanere mv. Oplevelsen af at der også var snyd med Obama, og hvordan han kom til magten var også et issue dengang blandt dem, der endte med at stemme på Trump.

Som bogens titel siger, oplever disse sig som “Fremmede i eget land”, og skal man tale om svage vælgere, så er det måske også nogle af dem, som ikke er kommet med i opsvinget. 

I USA har man tilsyneladende ingen sygesikring, når man mister sit job (ifølge P1 i dag), så der er nogle helt andre problematikker end herhjemme. Man blir meget svag. Og er man it-mæssigt bagud efter 30 år som mundtlig sælger, så blir man måske virkelig vidensmæssigt svag, og forstår ikke at aflæse sociale medier og nyheder. Så bliver Trump med de korte tweets en stemme for en.

På mange måder kan man formentlig forstå de vælgere, som satte krydset ved Trump, når man kender deres baggrund. Dem, jeg har talt med, siger, at de ikke gider høre mere om racisme i USA, eller transtoiletter, de ser ikke racisme. De er trætte af den yderste venstrefløjs ekstremholdninger. De vil bare have ro og fred, og for dem har Trump været en fredsfaktor.

Trump kan derfor både ses som en ondsindet persona eller som et spejl af verdens problematikker – som nu splittelsen politisk – og som en, der redder dig fra ekstremiteter – men med ekstreme ord.

De velbjærgede middelklassefolk fra Hillarys gamle fløj så ned på sydstatsvælgere, det oplevede en dansk ung socialdemokrat, da hun skulle stemme dørklokker for demokraterne i New York i 2016 (pov artikel). Man gad ikke tale med dem fra Syd.

Trump evnede ikke at samle det amerikanske folk, måske fordi han havde samlet vælgerne, ved at de skulle vende sig imod etablissementet omkring Det Hvide Hus og medierne, som var kritiske lige fra starten, hvilket er mediernes opgave.

Det kan formentlig være en flig af årsagen til, at det ikke blev en valgperiode mere. Man kan ikke ignorere USA´s sorte historie – og man kan ikke ignore de hvide fattiges heller. Eller kvindernes. Eller hele folkets. Det var et godt bud fra Trump at tale til de blå mænd, som følte sig oversete i jobkøen, som måske hellere skulle have haft efteruddannelse end at stole på, at kulminen åbnede igen. Men det var ikke nok. Trumps vision om at gøre USA stort igen var en umulig opgave, medmindre han havde været bedre til at kommunikere og samarbejde – især med medierne. 

Men den debat fortsætter formentlig de næste fire år.

Mette Hafstrøm Kirkegaard