Dette er på ingen måde en færdig analyse. Men i mit retorikspeciale analyserede jeg flere politikeres kropssprog i forbindelse med debatter, og visse gange forstyrrede kropssproget og var i modstrid med ordene.

Desmond Morris aflæste for år tilbage, hvordan kropssproget kan være i strid med de ord, der udsiges (Morris, 1985). Og ifølge Albert Mehrabian bør nonverbal kommunikation og altså kroppens betydning ikke undervurderes. I en forenklet regel får vi kommunikativt fra ordene blot syv procent forståelse, 38 procent fra intonationen, mådes ordene siges på, og 55 procent fra kropssproget. Reglen stammer fra et forsøg publiceret i Mehrabians bog Silent Messages (1981:286,305), hvor tilhørere skulle opfatte en indlægsholders følelser. Reglen kan kun anvendes på eksempler, hvor oplægsholder udtrykker følelser og holdninger. BT viser netop nu et presseklip fra Kanal 5 interview, som kommer i aften med døtrene til svindelsigtede Britta.

Ydre tegn der modsvarer ord
Brittas to døtre er nu sigtet i Brittasagen om Brittas svindel med Socialministeriets millioner – og de har nu udtalt sig. To sorthårede piger med sort tøj sidder og ligner synkrone versioner med lidt aldersforskel. De bedyrer deres uskyld. Hvor meget kan kroppens signaler sige noget andet end ordene? Er de ligeså gode til at lyve som antageligt deres mor, eller kan man stole på deres forklaring?

“Det har jo været gennem hele vores liv”, siger Jamilla, den ene datter (t.h.) til svindelsigtede Britta.

Samtidig strejfer tommelfingeren hendes næse.

Hun kan godt forstå, at man tænker, det virker helt ekstremt. Hvorfor er der ikke nogen klokker, der har ringet? Men for dem har det været sådan gennem hele deres liv.

Herefter vender hun sig mod lillesøsteren, der støtter hendes forklaring. 

https://www.bt.dk/krimi/britta-nielsens-boern-sigtet

Nu kan man ikke sige, at fordi Jamilla tager tommelfingeren op til næsen en gang, at der er et mønster, at så lyver hun. Måske kan man tale om, at underbevidstheden siger, at hun er usikker på, hvorfor det her skete…et menneske i tvivl.

At tage fingeren op til næsen samtidig med at benægte et forhold, brugte imidlertid tidligere amerikanske præsident Bill Clinton, i afvisningen af, han skulle have haft et seksuelt forhold til dén kvinde, praktikanten Monica i det Hvide Hus´ovale rum. 

Men han gjorde det mere end en gang, altså berørte næsen.

Den amerikanske neurolog  Dr. Alan Hirsch psykiateren Charles Wolf analyserede Bill Clinton’s vidnesbyrd i affæren med Monica Lewinsky, og fandt at han rørte sin næse 26 gange, mens han løj. Modsat rørte han ikke sin næse én eneste gang, mens han talte sandt, skriver Anand Damani på sitet Behavioural Design på http://www.behaviouraldesign.com/2013/07/22/how-to-spot-a-liar/#sthash.mSmStR0N.dpbs

Nye metoder til at afsløre løgne
Alligevel er man i dag på udkig efter nye veje til at spotte løgne, da analysen af det ydre kropssprog ikke nødvendigvis er troværdig mere, skriver BBC. Derfor kan man heller udlægge noget ud fra det korte pressklip, BT har lagt ud. Hvordan hele interviewet former sig vil bestemt være relevant at se på Kanal 5 i aften.

http://www.bbc.com/future/story/20150906-the-best-and-worst-ways-to-spot-a-liar