Kan man bruge TikTok i sin virksomheds storytelling? Og hvordan?

Jeg er overbevist om, at der er et marked efter at have set videoen. Men det er en hverdags- og følelsesretorik, der fører i feedet.

Din video skal vække seere inden for få sekunder messer en hurtig ved havelågen-knægt, som ikke ligner meget en dag over 17. Inden for den tidsramme skal din video fænge seerne på TikTok, siger han med hastig stemme, men han har dog ikke valgt at anvende den stramme videotid på 15 sekunder, videoen tager 1.24. TikTok har udvidet til både 60 sekunder og tre minutter, så der er muligheder for at lære fra sig.

”Folk er ligeglad, hvem du er. Hvor mange likes du har. Hav det sjovt, bring værdier eller underholdning ind på TikTok, det er det eneste, der virker i feedet….” Det er sandheden om TikTok, fortæller den unge mand Coach Stone.

”Algoritmen vil have seertid. Det er det, intet andet. Og så find tyve folk, der poster om samme emne som dig. Tænk kun på, hvordan du kan give TikTok mere værdi”.

For det skal være sjovt. Men ved du, hvad der er sjovt for unge? Lægemiddelstyrelsen havde en kampagne på TikTok, hvor direktøren stillede op. De vidste ikke, hvad der er sjovt, mente de unge. Kikset, klassisk boomer, lød dommen. Man håbede. 

Men håb, det er overladt til dem, der er unge eller slidte og ligger med en slange i venen, pga. en livstruende sygdom. Eller til dem, som har besluttet, at nu skal livet ændres, før det går helt galt. Eller er gift med en vanvittig kone. De får seernes likes. 

Manden, som boede sammen med en psykopatisk kvinde, som forsøgte at give ham en langsom arsenikdød. ”Hun kom arsenik i min mad hver dag”, fortæller han. ”Jeg er fri nu”.  #tiktok #socialemedier

Pyha. Unikt er det i hvert fald.

Er TikTok et udtryk for verdens sande tilstand – eller bagsiden – vil nogen måske sige. Alverdens udtryk findes derinde på det dansable medie, TikTok. Derfor er så mange unge derinde, og selvom mediet kan forekomme overfladisk, så er der mere privat dybde i de mange profiler end på mange andre sociale medier, som har en meget bred appel. Naturligvis kan stjernekendte skuespillere med healende budskaber slå TikTok af pinden på facebook, men der er en klar tendens til, at TikTok hitter, babymedie eller ej, der er muligheder for at nå nye målgrupper, hvis man forstår markedets kærneretorik i dag. 

Aristoteles, argumentationens forfader fra den klassiske retorik, betonede betydningen af følelserne i en argumentation. Men også betydningen af begrebet at være en god mand. Den, der har gode dyder, hans ord vægter mest. At ændre noget skidt er en god dyd. Det hitter på TikTok. Facebook, derimod, er gladiatorernes paradis med heftig og ganske hadefuld retorik. Mind over matter er den evige kamp.

TikTok opleves af brugeren som ekstremt brugerstyret. Man kan glide lynhurtigt videre i feedet, hvis tonen er negativ. Fakta er mindre værd på Facebook end oplevet følelsesfortælling, sådan er det. Lev med det. Udviklingen fortsætter, idet TikTok har etableret sig på det fravær, hul i markedet, følelsesporno vil nogen kalde det. Det er grimt, ægte eller udlevet liv. Farligt, men befriende.

En eks-fange har siddet inde 19 år, nu er han blevet kæreste med den journalist, som interviewede ham. I stedet for historien: sikke en forbryder, han udnytter hende, vises historien: Nu har han lært mindful meditation, nu traf han valget: valget var et enkelt, siger han: ”at lave hele mit liv om”.

Den historie er hævet over enhver tvivl en interessant cliffhanger. Der er tale om en mand, som har ændret sig over for verden.

De unge søger opbyggelige dannende historier. Det polerede liv giver ikke meget på TikTok. Det giver derfor plads til de opbyggende fortællinger om sygdom, ungdom, levet liv, erfaring og følelse, som kan ændre noget i seernes bevidsthed. På facebook kæmper mennesker imod fakta med følelser. På TikTok får brugerne medvind for at vise følelser, ikke for antifakta. Det er egentlig meget bedre.

http://www.tiktok.com