Som retoriker må man klappe i hænderne over den seneste tale fra Michelle Obama, tidligere præsidentfrue. Jeg vågner af den. Talen er mundret, klar og med den rette portion optimisme og følelsesladethed, med kræfterne hentet fra hårdtarbejdende mødres etiske kompas. Her en kort gennemgang:
Michelle Obama taler om den fantastiske energi, dette håb, som er vendt tilbage.
“America, hope is making a comeback.”
Der er også en sorg fra sidste gang, Michelle var i Chicago.
Hun reflekterer til det personlige plan, sin mors minde fra samme by, en kvinde som satte kompasset højt.
Michelles mor troede på, at alle børn – alle mennesker har værdi.
En note om, at rigdom intet er værd, hvis ikke andre også er glade,
En tro på at det svarer sig at hjælpe andre.
Håbet fra alles gode mødre – den indre rigdom
Nu drager hun en parallel til Kamalas mor, som drog fra Indien som 19-årig.
Kamalas mor belærte sin datter: “Lad være at sidde og beklage dig over ting – gør noget!”
Herefter opremser hun Kamalas dyder i arbejdslivet fra middelklasseliv til at blive Amerikas præsident.
Kamala har den rette værdighed. Hun har lært af sin indiske mor. Hun ved, at mange aldrig får en anden eller tredje chance. Mange forventer ikke en rulletrappe folde sig ud, når vi ser et bjerg.
“No, we put our heads down. We get to work. In America, we do something.”
Indien er klassisk set kendt som et land, man har valfartet til for at søge indre rigdom. Kvinders kompas er i moderne tid med lighed det moderne at søge visdom fra. Michelle rammer altså to centrale tendenser, som man må formode rammer hendes vælgere og generelt bare mange retfærdighedssøgende mennesker.
De store mennesker over for lille-Trump
Herfra taler Michelle om oplevelser med Trump, som fik folk til at frygte “os” – de sorte.
Trump defineres som racist. Han er også imod kvinders IVF-behandling, som Michelle selv har fået. Han lukkede skoler. Dæmoniserer børn for at være, hvad de er.
Alt det, der gør os små, det vil Trump.
Hun får sat ham imod kvindernes valgfrihed, den åndelige tænkning, som skaber ægte handling, dette at handle, at “do something”, det forenende.
Michelle siger, vi må tilbage til de varmhjertede mennesker, der tænker stort.
Gå endnu højere – gå med mennesket Kamala
Og selvom det går godt nu med Kamala Harris og Tim Waltz, sin running mate, så advarer Michelle, at blot der går en smule galt, for det er mennesker, så skal vi ikke vride hænderne. Vi skal gå højere – og nu kan man tænke bjerget ind – at gå højere uden rulletrappe forventning.
Michelle udskriver hermed evt. senere fejltrin, som under-mennesker vil rette mod de to kandidater, som menneskelige fejl – de fejl forventes af menneskelig natur, det skal vælgerne ikke lade sig genere af.
Og så tager hun retten til værdighed et nøk opad:
Hun er nemlig også ligeglad med, om man er demokrat eller republikaner, det handler om at have hjertet med sig, siger hun – og hun placerer dermed værdierne, hun har talt for, som de rette universelle i en helhed – som dette at være et godt menneske over for at være lille som under-Trump. Hun gentager atter handlings ordene:
“Så derfor. Lad være og sidde og beklage os, gør noget!”
Gentagelsen er nu rettet mod konkret handling: Gør dette, stem på det højere alternativ, det eneste værdige!
Michelle bemærker den korte tid til valget i november, om 11 uger, den tid der er til at overbevise alle om at have en plan for egen stemme.
“Over 77 dage har vi magten til at vende vores land væk fra frygt, opdeling og smålighed fra fortiden.”
“Vi har gjort det før, og vi kan gøre det igen”, siger Michelle Obama.
Hun slutter med Obamas’ valgord om at gå “higher” (- som vi kendte fra Obamas tid: “When they go low we go high”) nu mere end nogensinde før. Dermed rækker hun ud også til tvivlerne: Det er higher eller under.
Stemmesedlens ønsker røbes som afslutning på talen: As we elect the next President and Vice President of the United States, Kamala Harris and Tim Waltz!
En flot koncis tale, som får sit budskab: om værdien af at stemme på de rette værdier for at genvinde håbet i USA.
Ord der virker 