Ekspert i nyhedsbreve

Hvornår er man ekspert – ja, det er sådan set ret udefineret i folkemunde. Ekspert er dog ikke en beskyttet titel, så alle kan være med. Som magasin-journalist har jeg dog ofte interviewet eksperter, det er typisk uddannede psykologer, forskere eller selvstændige med stor viden om et emne.

Jeg har ofte fortalt, at jeg har bred allround viden om PR.

Men der er en ting, som jeg gør særlig meget ved. Det er disciplinen nyhedsbreve. At skrive nyheder med værdi. At formidle værdien. Og at opsætte nyhedsbrevet i et elektronisk online-program. Mailchimp er mit foretrukne.

Så ja, hvis det handler om den indholdsmæssige side af Mailchimp, så er jeg ekspert. Ekspert i at finde virksomhedens nyheder og tilføre værdi.

cropped-cropped-cropped-scandivian-mette-whiteudensort1.jpg

Jeg er også en dygtig taleskriver.

Det er ledelsens fortællinger, jeg her er god til at optimere, så de giver værdi for læserne, medarbejderne, omverdenen, interessenterne. Jeg kan også brandslukke med ord, hvis man har fået sit budskab forkert ud i medierne.

Jeg er også ekspert i at skrive og redigere tekster, da jeg har omskrevet mange tusinde tekster, skrevet mange pressemeddelelser, nyheder til nyhedsbreve, Facebook, sociale medier, opgaver, speciale mv. og har skrevet en 400 siders roman og en bog om at skrive god PR.

Og så har jeg en faglig baggrund inden for det talte og skrevne ord: Jeg er kandidat, cand.mag. i Retorik.

I mange år var jeg bachelor i retorik og siden filosofi. Så tog jeg kandidatdelen på mit første studie med et tilvalg i kulturledelse, det hedder art management i dag. Jeg kan derfor også hjælpe særligt kulturledelser med at formulere deres projekter og budskaber.

Alt med formidling, især i nyhedsbreve.

Men hov, jeg har også solgt en del freelanceartikler til pressen gennem mange år, og der ser jeg mig også som en med gode vinkler, der skaber bevægelse hos læserne, jeg er også en god kontaktskaber i salget og pitchen til aviserne. Men det er en anden historie.

Jeg er vel egentlig ganske kyndig i at formidle i flere former og finde de rette veje.

Især er jeg altså ekspert i nyhedsbreve og strategiske tekster og formidling af gode budskaber.

Hvis du skal have lavet nyhedsbreve, så få rådgivning med på vejen, så du ved, hvordan du kan få det bedste ud til omverdenen, kontakt Mette Hafstrøm, Cand.mag. i retorik, journalist, mb. 61701864

Strøtanker om kropssproget – ikke altid troværdigt sandhedsbyrd

Dette er på ingen måde en færdig analyse. Men i mit retorikspeciale analyserede jeg flere politikeres kropssprog i forbindelse med debatter, og visse gange forstyrrede kropssproget og var i modstrid med ordene.

Desmond Morris aflæste for år tilbage, hvordan kropssproget kan være i strid med de ord, der udsiges (Morris, 1985). Og ifølge Albert Mehrabian bør nonverbal kommunikation og altså kroppens betydning ikke undervurderes. I en forenklet regel får vi kommunikativt fra ordene blot syv procent forståelse, 38 procent fra intonationen, mådes ordene siges på, og 55 procent fra kropssproget. Reglen stammer fra et forsøg publiceret i Mehrabians bog Silent Messages (1981:286,305), hvor tilhørere skulle opfatte en indlægsholders følelser. Reglen kan kun anvendes på eksempler, hvor oplægsholder udtrykker følelser og holdninger. BT viser netop nu et presseklip fra Kanal 5 interview, som kommer i aften med døtrene til svindelsigtede Britta.

Ydre tegn der modsvarer ord
Brittas to døtre er nu sigtet i Brittasagen om Brittas svindel med Socialministeriets millioner – og de har nu udtalt sig. To sorthårede piger med sort tøj sidder og ligner synkrone versioner med lidt aldersforskel. De bedyrer deres uskyld. Hvor meget kan kroppens signaler sige noget andet end ordene? Er de ligeså gode til at lyve som antageligt deres mor, eller kan man stole på deres forklaring?

“Det har jo været gennem hele vores liv”, siger Jamilla, den ene datter (t.h.) til svindelsigtede Britta.

Samtidig strejfer tommelfingeren hendes næse.

Hun kan godt forstå, at man tænker, det virker helt ekstremt. Hvorfor er der ikke nogen klokker, der har ringet? Men for dem har det været sådan gennem hele deres liv.

jamal

Herefter vender hun sig mod lillesøsteren, der støtter hendes forklaring. 

https://www.bt.dk/krimi/britta-nielsens-boern-sigtet

Nu kan man ikke sige, at fordi Jamilla tager tommelfingeren op til næsen en gang, at der er et mønster, at så lyver hun. Måske kan man tale om, at underbevidstheden siger, at hun er usikker på, hvorfor det her skete…et menneske i tvivl.

At tage fingeren op til næsen samtidig med at benægte et forhold, brugte imidlertid tidligere amerikanske præsident Bill Clinton, i afvisningen af, han skulle have haft et seksuelt forhold til dén kvinde, praktikanten Monica i det Hvide Hus´ovale rum. 

Men han gjorde det mere end en gang, altså berørte næsen.

Den amerikanske neurolog  Dr. Alan Hirsch psykiateren Charles Wolf analyserede Bill Clinton’s vidnesbyrd i affæren med Monica Lewinsky, og fandt at han rørte sin næse 26 gange, mens han løj. Modsat rørte han ikke sin næse én eneste gang, mens han talte sandt, skriver Anand Damani på sitet Behavioural Design på http://www.behaviouraldesign.com/2013/07/22/how-to-spot-a-liar/#sthash.mSmStR0N.dpbs

Nye metoder til at afsløre løgne
Alligevel er man i dag på udkig efter nye veje til at spotte løgne, da analysen af det ydre kropssprog ikke nødvendigvis er troværdig mere, skriver BBC. Derfor kan man heller udlægge noget ud fra det korte pressklip, BT har lagt ud. Hvordan hele interviewet former sig vil bestemt være relevant at se på Kanal 5 i aften.

http://www.bbc.com/future/story/20150906-the-best-and-worst-ways-to-spot-a-liar

Nyt mødekoncept: Debat med balance

Arbejder på et nyt mødekoncept, inspireret af mit speciale om Gode vaner i offentlig debat – søger virksomheder, som vil deltage. Se aktivitetsplan længere nedeKontakt mig på 61701864.

Delibero debat  – den fornuftige uenighed

Et mødekoncept til erhvervslivet og hjemmestue-saloner

Udgivelse af  bog om gode vaner i offentlig debat

Udvikling af indholdet til mødekonceptet Fornuftig uenighed

Kampagne for at nå ud til medierne: podcast/ video fra forløb/pressemeddelser

Mål med projektet: at styrke samtaledemokratiet i Hal Koch’s ånd: hvor man delibererer altså drøfter sager ud fra forskellige sider uden nødvendigvis at finde frem til samme løsning.

Virksomheder, som er interesseret i at deltage, kan kontakte mig på 61701864

eller mettehafstrom@gmail.com

aktivitetsplan for delibero salon-debat – buffer +/- et år.